Jeg skrev for et par måneder siden, at jeg fortsat ville opdatere denne blog. Det var muligvis overoptimistisk! Til gengæld opdateres Iconoclasm.dk indtil videre mandag-fredag med nyt om mit igangværende specialeprojekt. Jeg har på den anden side ingen planer om at lukke siden her ned.

BBC News havde for nyligt en interessant artikel: “Ancient humans ‘altered’ climate‘”, hvilket mindede mig om at jeg må til at få læst denne bog. Det var alt for nu.

Jeg har i nogen tid tænkt over hvordan jeg bedst kunne lave noget på nettet i forbindelse med mit speciale om ikonoklasme i senantikken. Samtidigt har jeg haft et ønske om at starte en engelsksproget blog.

Jeg er endt med at kombinere de to ting på www.iconoclasm.dk, en engelsksproget blog om mit speciale, hvor man bl.a. kan læse historien om dette billede:

Denne blog vil dog fortsætte og forblive væsentligt mere eklektisk end den nye blog.

Et stort tillykke til min bror Jeppe, som lige har fået sin ph.d.-grad fra Syddansk Universitet. Forsvaret foregik fredag i Esbjerg. Hans titel:

“A Sense of Purpose. Harold Wilson, European Integration and the Legacy of Empire, 1964-1968.”

Jeg har en hel del nye, blog-baserede projekter parat. Klassisk Arkæologisk Forenings nye hjemmeside har jeg således lavet med WordPress. Den nye sidefunktion i 1.5 er forrygende og letter arbejdet betydeligt, når man laver hjemmesider, der er baseret på blogteknologi, men ikke nødvendigvis skal ligne en blog. Et andet projekt, der p.t. er i opstartsfasen er en hjemmeside for Niels Hannestads forskningsprojekt om senantik skulptur. Et tredje projekt, som ser ud til at blive mit hidtil mest omfattende med en meget stor målgruppe, er desuden på trapperne. Meget mere om det senere.

Fin oversigtsartikel om arkæologiske projekter i Albanien hos Archaeology. Albaniens historie rummer mange spændende (og tragiske) episoder, og det er interessant at læse om den moderne reception af antikken. Røveren Ali Pasha var den første til at vise interesse, inspireret af den danske filolog P.O. Brøndsted, men både italienske fascister og albanske kommunister har sidenhen været engageret i albansk arkæologi. Hvor italierne søgte Æneas, var den albanske diktator Hoxhe mere interesseret i landets illyriske rødder.

Butrint var et af mine første møder med arkæologisk udgravning. Vi (Bjørn, Karen, Charles og mig) besøgte de engelske udgravninger der i sommeren 2001. Jeg mindes tydeligt frokost på borgen efter at have gravet i Triconch-området, mens vi hørte historier om fascisternes jagt på Æneas i den albanske muld i 1930erne. Besøget var blot fire år efter, at museet var blevet røvet under urolighederne i 1997.

Det er stadig en meget speciel oplevelse at besøge Albanien. Det mest dramatiske levn fra den kommunistiske æra er nok de endeløse rækker af enmandsbunkere, som er spredt overalt i landskabet. Et højdepunkt var et besøg i en af Ali Pashas forladte borge (tæt ved en tidligere tophemmelig ubådsstation), fuldstændigt overladt til naturen og en ret stor flok får!

Jeg har et ret specielt forhold til Ruhr-distriktet. Associationerne handler primært om at være i transit - på den tyske autobahn mod sydligere destinationer, men også om ting, min mor fortalte på nogle af de ture sydpå, da jeg var lille. Om Ruhr som en gold, industriel ørken midt i Europa.

Jeg kom til at tænke på det, fordi jeg faldt over Üwe Schürfelds “Zwischen Emscher und Ruhr” (via Conscientious) - billeder af forladt industri og maskineri i Ruhr-distriktet. Der er noget ganske dragende ved mange af billeder, grænsende til nostalgi, også selv om jeg kun har været igennem området på motorvejen. Det må være en helt anden oplevelse for dem, som voksede op i området eller arbejdede der. Men for mig er det altså en nostalgisk oplevelse baseret på mundtlige fortællinger, ruinæstetik og barndomserindringer.

Billeder (C) Üwe Schürfeld

Det sidste billede minder mig især om et fantastisk sted tæt på, hvor jeg voksede op - en forladt bygning for enden af en markvej med mængder af maskiner og andet isenkram, der var blevet efterladt eller glemt. Stedet blev senere revet ned.

Schürfelds hjemmeside førte mig videre til en anden god tysk side: denne portal for industrifotografer.

Se også mine tidligere blogindlæg om ruiner og urban udforskning. [Link] [Link] [Link] [Link]

Tom er her på visit fra Southampton. Vi besøgte i dag Århus Domkirke. Det var første gang jeg var der, siden de er blevet færdige med restaureringsarbejdet. Kalkmalerierne, som havde været malet over siden reformationen, kommer virkelig til at stå i et fantastisk lys.

Middelalderkirker var fyldt med billeder, og indtrykket af dem må have været helt anderledes end sådan som vi i dag oplever dem i al deres hvidkalkede borgerlighed. Selv nu efter restaureringen har vi kun fragmenterne tilbage, men stadig har billederne en utrolig fascinerende kraft som link til en tabt verden.

Skt Georg/Jørgen og dragen.

Enhver arkitektonisk detalje blev brugt til at fortælle en historie.

Efter mit indlæg den anden dag om Borges (og min ide om at skrive en guide til et fiktivt land/sted), gjorde Cornelius Holtorf mig opmærksom på bogen “Atlas of Experience”, og den tilhørende hjemmeside “World of Experience” (hvor man kan lave sit eget kort). Han sendte også sit eget kort “Landscape of Time”:

(C) Cornelius Holtorf (Klik her for større udgave)

Jeg fik i indflyttergave for et par måneder siden et verdenskort. Det skal op og hænge på min store (bare) væg, men jeg har tænkt mig at modificere det en lille smule først. Mere om kort og kartografi indenfor ikke alt for længe.

Look At Me er en samling af tabte, bortkomne eller udsmidte fotografier, som er blevet genfundet af andre mennesker end dem, der tog dem, på gader, loppemarkeder etc. Dvs. de er uden kontekst, uden proviniens.

En arkæologisk fantasi…

Det minder mig også om de gange, jeg besøgte min mormor og kiggede i gamle kasser med fotografier - særligt fascinerende var de billeder med ansigter, man ikke kendte. Så tæt på, og så alligevel ikke.

Var d. 10 til reception på Antikmuseet, som er blevet renoveret for 4 millioner [Link]. Nyt indgangsparti (mod Universitetsparken), nyopstilling af det arkaiske materiale, nye montre, nyt gulv og mere til. Flere af de ideer, som Sidsel, Katrine Maruri og jeg havde til museet, er nu blevet realiseret. Vejret var fantastisk, og der var nærmest for varmt til at opholde sig nede i kælderen, så der gik der lidt havefest i den til sidst. Godt at se et stærkt fremmøde fra København. Her er et lille udvalg af billeder:

Modtog idag mit bachelorbevis fra Aarhus Universitet, så nu kan jeg officielt kalde mig Bachelor, efter at de engelske eksamener omsider er blevet godkendt.

Er nu gået i gang med at læse til forhistorie (læste sider: 30 / 2300).

Var idag med Louise og Lone på sommertur til Moesgaard Museum for at se de nye udstillinger med Grauballemanden og Illerup Ådal. G-manden er nu indlogeret i et mørkt ‘gravkammer’ (omend han jo blev smidt i en mose!), som er lavet utroligt flot. På niveauet over ham kan man så læse en masse om alle de undersøgelser, han har været udsat for.

Der var ret dystert nede i ‘kammeret’…men det bedste var at se fundene fra Illerup udstillet. De betyder noget særligt for mig, da jeg har kørt gennem dalen så mange gange på vej til skole i Skanderborg. Efter museumsturen gik vi ud i det gode vejr og ned til stranden forbi jernalderhuset og gravhøjene. Èn af dem havde fået ny beboer, som bevogtede indgangen og forhindrede Louise i at inspicere det indre kammer:

Under mit sidste ophold i England overnattede jeg et par gange i Newcastle på vej til og fra Vindolanda. Byen var før i tiden meget præget af industri og dens havn, der var en af vigtigste i det engelske imperium. I dag er store dele af byen under udvikling og der gøres en stor indsats for at sælge byen til omverdenen (link). Det industrielle og uprætentiøse hænger dog stadig over mange dele af byen, hvilket jeg ikke har noget imod. Byer kan også blive for selviscenesatte.

Et af de bedste steder i byen, og der hvor udviklingen er tydeligst, er ved Tyneflodens bred. Her er bl.a. opført en ny bro over floden for fodgængere, som allerede nu præger ethvert postkort fra byen: Millennium Bridge.

Noget af det bedste ved denne bydel er et nyt kunstmuseum opført i en gammel mølle: Baltic Centre for Contemporary Art (med gratis éntre som det er god skik på engelske museer), et gigantisk byggeri til £46 millioner, som virkeligt godt har bevaret den industrielle arv og givet bygningen en ny funktion som midtpunkt i det ‘nye’ Newcastle.

Tilfældigvis var der særudstilling, da jeg var der, med Susan Hiller, som jeg for nyligt havde læst om i Colin Renfrews bog “Figuring It Out” (en bog, der for øvrigt har fået mig til at sætte utroligt meget pris på moderne kunst igen)! Så det var ret fedt, særligt kan jeg godt lide hendes skuffer med mærkelige genstande kaldet “From the Freud Museum”. Her er et par eksempler:

Et andet højdepunkt var et mørkt rum, hvor der fra loftet hang et meget stort antal små højttalere, som hver især fortalte historier på forskellige sprog om UFO-oplevelser. Man kunne gå rundt om højttalere og når der stod der midt imellem dem lød det som hvisken fra alle sider. For at høre de enkelte historier skulle man tage en højttaler op til øret.

Baltics hjemmeside. Flere billeder fra udstillingen her. Google: Susan Hiller.

(Og uhmm jeg glemte helt at nævne Newcastle Brown Ale).

Jeg har i den sidste uges tid været på to meget forskellige museer, Fitzwilliam i Cambridge og Museum of London. At deres funktion er meget forskellig afspejler sig på sin vis meget fint i de arkitektoniske rammer.

Fitzwilliam er et nyklassicistisk palæ med enorme ‘balsale’ fyldt med kunstneriske mesterværker. Pædagogiske genstandsforklaringer er nedtonet for ikke at ‘hæmme’ æstetikken. Museum of London er en betonbunker i City of London i det frygtelige (og noget labyrintiske) Barbican-kompleks. Der er adskillige indgange til museet, alle på den modsatte side af vejen i forhold til museet! Disse indgange er holdt i en minimalistisk stil med fremtrædende brug af stål. Det er ikke så meget et Kulturpalads (som Fitzwilliam), nærmest mere et Kulturrumskib!

Fitzwilliam er globalt. MoL er lokalt. Det har afgørende betydning for hvad de fortæller, og hvordan de gør det. Som arkæologisk museum er MoL klart at foretrække, men Fitzwilliam har jo sin helt egen historie og en utrolig samling (inkl. en karyatide fra Eleusis og en række fantastiske genstande fra Ægypten og Syrien). Fitzwilliam udvider samlingen ved indkøb og donationer. MoL står for udgravninger overalt i London - og udstiller udvalgte genstande fra disse arkæologiske projekter. Deres fund har altså kontekster.

Deres respektive hjemmesider er at finde her: Fitzwilliam / Museum of London.

Det er i dag lokal- og Europaparlamentsvalg i England. Jeg tilbragte dagen i Cambridge - efter en interessant punkrockkoncert (hvor min nabo Chris fra Frankfurt spillede på trommer) i går aftes! Min væmmelse over UKIP, hvis logo er et pund-tegn, er vokset dagligt over den sidste måneds tid. Jeg troede, jeg kunne flygte fra deres propaganda i Cambridge, men nej - en lille varevogn med deres vamle reklamer forfulgte mig rundt i byens gader. Deres irrationelle anti-europæiske holdninger er sådant set ubehagelige nok, hvad værre er hvad at de har svært ved at holde deres fascistiske tendenser nede. En af deres ledere har bl.a. udtalt, at Holocaust aldrig fandt sted.

Engelskhed - som folk som UKIP og BNP jo prøver at monopolisere - er et fascinerede emne. Jeg forstår godt, hvorfor Jeppe valgte det til sin ph.d., og er så optaget af det. For eksempel gør mange englændere, jeg kender, et stort nummer ud af at sige at de er englændere og ikke briter. Det har selvfølgelig noget at gøre med imperiets tunge arv. Ligeledes står det til med flaget. Union Jack er tabu. St George er in. Som optakt til EM i Portugal kører tusindvis af biler rundt med adskillige St George-flag. Det minder mig lidt om Amerika efter 11. september. Men på trods af den følsomme forhold til imperiets storhedstid, finder man alligevel på bestsellerlisten bøger som ‘Empire: How Britain Made the Modern World’ [Link].

I min optik er Englands styrke landets mangfoldighed som et multikulturelt samfund - et område, hvor England er milevidt foran Danmark og resten af Europa. Hvis det hele handlede om fish’n'chips (som UKIPs kandidater benytter enhver lejlighed til at fortære offentligt) og dronningen ville her være så kedeligt, så kedeligt. Men det er selvfølgelig ikke bare et spørgsmål om curry som ny engelsk nationalret. Jeg ville gerne se den engelske ømentalitet gå i døden.

Men den egentlige årsag til Cambridge-turen var, at Fitzwilliam Museet genåbnede 1. juni efter en omfattende renovering. De har fået en ny Courtyard med de mest essentielle dele af et moderne museumsbesøg: en café og en butik (med et bord bøger, resten tingeltangel). Museet er vældigt flot, og de har nogle utroligt fine genstande. Til gengæld er det strengt forbudt at tage billeder - jeg måtte ikke engang tage billeder af selve bygningen! Universitetet har også et fint lille Museum of Archaeology & Anthropology.